arven

Når danske motionsryttere lader sig korsfæste

Paris-Roubaix er verdens hårdeste éndagscykelløb. Alligevel drager flere hundrede danskere hvert år sydpå for at køre på brostenene dagen før de professionelle.


Katja-Lill Jensen på vej henover Carrefour de l’Arbre.

Tekst af Jesper Viktor Larsen
Foto af Jesper Viktor Larsen, Katja-Lill Jensen og Lars Erik Kron

 

”l’enfer du Nord”. ”Helvede i Nord”. Egentlig et ret præcist kælenavn for Paris-Roubaix.

De professionelles udgave tager sin begyndelse nord for Paris i byen Compiegne. Derpå går det nordpå, og efter cirka 80 kilometer rammer rytterne de frygtede, og elskede, brostenspaveer. Lidt afhængig af årets udgave, køres der cirka 55  kilometer på brosten, fordelt på typisk 27 paveer, og efter cirka 260 kilometer kører rytterne i mål på den berømte cykelbane i Roubaix, Velodrome Jean Stablinsky, der lægger navn til opfinderen af dette spektakulære cykelløb.

 

Motionsryttere på pilgrimsfærd til Roubaix

Dagen før de professionelle kører deres løb, har motionisterne mulighed for også at køre Paris-Roubaix. Der er tre forskellige distancer. De to korte distancer på henholdsvis 70 og 145 kilometer, har begge start og mål i Roubaix og smider motionisterne rundt på adskillige af de samme brostensstykker som profferne.  Motionisternes lange rute på 173 kilometer starter cirka 80 kilometer nord for Compiegne i Busigny. Den lange rute forkæler de dedikerede motionister med samtlige paveer, som profferne kører på.

I alt deltager mere end 6.000 motionister fra det meste af verden i Challenge Paris-Roubaix, heraf flere hundrede danskere. Katja-Lill Jensen er en af dem, der kørte løbet for første gang i 2017.

”Som barn kan jeg huske, at min far så Paris-Roubaix i tv. Jeg husker brostenene og mudderet. Allerede dengang syntes jeg, at det var naturstridigt og mytisk,” siger Katja-Lill Jensen.

En dag var der en af hendes cykelvenner fra banen, der foreslog, at de kunne tage ned og køre løbet.

Cykelvennen var Lars Erik Kron, og han havde en lidt anden bevæggrund for at deltage. I 2016 deltog sønnen Andreas Kron i juniorernes Paris-Roubaix, hvor han endte med at køre en imponerende 4. plads hjem.

”Juniorerne må ikke køre så langt, så hvis jeg fuldførte motionisternes udgave, ville jeg have kørt et længere Paris-Roubaix end min søn,” siger Lars Erik Kron og griner. Han ved godt, at den rekord sikkert står for fald på et tidspunkt.

I dag er Andreas Kron seniorrytter og kører på det danske professionelle hold Riwal Platform.

Katja-lill Jensen er 42 år. Hun har kørt på racercykel siden 2009. Hun har licens og kører løb under Dansk Cykle-Union. Derudover er hun banerytter sammen med Lars Erik Kron, der også er en rutineret rytter med flere udfordrende motionsløb i benene. Begge stillede op på den lange rute på 173 kilometer.

 

Sjælen sidder i brostenene

De mange brostenspaveer som det nordlige Frankrig er velsignet med, bruges kun i begrænset omfang i dag. Mange af strækningerne er fredede, og der eksisterer en organisation til bevarelse og vedligeholdelse af paveerne. Hvert år op til Paris-Roubaix arbejder et korps af frivillige med nænsomt at renovere paveerne, så de store brosten ligger dårligt på den rigtige måde. Samtidig udvælges en brosten på en af paveerne. Den tages op, sættes på fod og bliver til pokalen, som årets vinder af proffernes Paris-Roubaix modtager.

Man skal lære at køre på brosten. Og det var for begge de to debutanter en udfordring.

”Jeg skulle lige finde rytmen på de første paveer. Dagen før havde jeg kørt lidt på brostenene udenfor Roubaix. Man skal så vidt muligt blive på midten af paveerne. Kører man ude i kanten, er der større risiko for at punktere, siger Katja-Lill Jensen. Men det er nemmere sagt end gjort. Jo hurtigere man kører, desto færre huller kører man ned i og bevarer moment og fart.

”Det var et helvede at køre på paveen i Arenberg skoven.  Brostenene ligger med stor afstand, og der er meget ujævnt. På et tidspunkt mistede jeg moment, kom til at køre i forkert gear og mistede farten,” siger Lars Erik Kron.


Lars Erik Kron smiler efter 55 kilometer på brosten.

Efter slaget i Arenberg er der stadig 17 paveer og 100 kilometer tilbage af motionisternes løb. Det er også her, at løbets hårdhed for alvor kan mærkes.

Skynd dig at blive ven med smerterne

”Jeg syntes godt nok, at der stadig var langt hjem, da jeg kom ud af Arenberg skoven. Jeg fik ondt i hænderne og begyndte at holde nede i hornene. Mine cykelhandsker blev slidt i stykker, så der ikke var meget polstring tilbage i håndfladen. Jeg kæmpede også lidt med det mentale, men så begyndte jeg at tælle ned i forhold til paveer,” siger Katja-Lill Jensen. Hendes cykelven havde en anden følelse under løbet.

”Jeg syntes bare, at det var sjovt fra starten af, lidt som at køre rutsjebane i Tivoli. Men tre dage senere kom reaktionen. Jeg lå derhjemme på sofaen og var helt færdig. Jeg havde ondt over det hele, og så spurgte jeg min søn, hvor lang tid det varede, før han var ovenpå igen. ”En uge,” sagde han, og så blev jeg liggende.”

Rigtig mange får vabler i hænderne, smerterne i fingrene, følelsesforstyrrelser i arme og ben, smertende nakke- og halsmuskler og siddesår. Andre styrter og forvrider knæ, slår albuer, hofter og nogle få udgår med brækkede lemmer og mange kører videre med størknet blod i salte sår, dækket af støv og snavs.

Og pludselig rammer rytterne Carrefour de l’Arbre, paveen hvor de professionelles løb ofte bliver afgjort. Herfra er der blot 13 kilometer til mål på cykelbanen i Roubaix.

 

Klar igen næste år

De to danske Roubaix-krigere er enige om løbets højdepunkt. Øjeblikket, hvor de drejer til højre og kører ind på den gamle cykelbane i cement, Velodrome Jean Stablinsky. De er også begge to klar til at køre Paris-Roubaix igen næste år. Katja-Lill Jensen vil gerne køre hurtigere på de der mytiske og naturstridige brosten. Og for Lars Erik Krons vedkommende:

”Vintertræningen derhjemme er noget mere motiverende, når man har Paris-Roubaix at se frem til i starten af april. Det er det fedeste cykelløb at køre, og så ser man jo profferne om søndagen.”

Og hvem ved, måske kører Andreas Kron snart med om søndagen.

l’enfer du Nord.

 

Følg os på Instagram

  • Fuck Ibiza Vacation on Rm at the Watten Sea Bike
  • A gravel ride Coke and a hotdog on the beach
  • A gravel ride for fish I left my house and
  • A fantastic 83 k gravel ride with my Wingman gravel
  • Maglia Nera castellicycling cyclingphotos cycling
  • The cycling history matters! kwaremont wilierramato lovemywilier cyclingphotos cycling deronde
  • A country with roadside flowers should recieve UNrefugees from countries
  • A ride is often just a ride But on my
  • Looking forward to 2020 parisroubaixchallenge cycling cyclingphotos cobblestone
  • A gravel ride with towel and swimming trunks ortlieb gravel
  • A gravel ride to Gedser  the deep south of
  • We must never forget the legends and their unbelivible efforts

Seneste indlæg

Kategorier